Sådan opbygger du et ordentligt lagersystem som nystartet webshop

Corona har desværre medført mange konkurser og lukkede virksomheder. Men den har samtidig givet nogle brancher en opblomstring – og især webshops er der kommet mange nye af. Pandemien har vist os værdien af at kunne shoppe på nettet, særligt i krisetider, og mange har fået øjnene op for den convenience, der er forbundet med at få varerne leveret til døren. Derfor er markedet for webshops voksende, og flere har startet nye webshops op. Ikke mindst på grund af overskud på bankkontoen og ekstra meget tid.

En dyr affære

Er du en af dem, der har begivet dig ud? Så ved du måske allerede, at der kan være en del omkostninger og udgifter forbundet med opstarten. For vil du gerne gøre det billigt på sigt, så skal du gerne have et nogenlunde stort lager, så du kan købe flere varer hjem på én gang og dermed opnå mængderabat og færre leveringsomkostninger. Men der er nogle tricks til at gøre det billigere at starte op.

Gør det billigt

Du kan f.eks. starte med at se, om der findes et lokale i dit hjem, som du kan bruge som lager. En garage, et ekstra værelse eller måske et skur? Det er også muligt at leje sig ind på eksisterende lagre, eller at finde et lager, der ligger lidt udenfor byen. Derudover kan du spare penge på at købe inventaret brugt. Gå f.eks. på udkig i genbrugsstationer eller -butikker efter brugte lagerreoler, gamle borde og stole, IT-udstyr m.m. Der er masser af penge at hente ved at købe brugt, og i starten gør det ikke det store.

Emballage

Før du har råd til at købe egne dyre emballageløsninger, kan du genbruge ting fra hjemmet og pakker, du selv modtager, samt finde pynt i naturen.

admin