Undgå unødvendigt spild og snavs i stalden

Det kan være rigtig svært at holde en stald ren. Det ved enhver, der nogensinde har sat fod i en. For dem der kommer i en regelmæssigt kan det være udmattende at tænke på al den tid, der bliver brugt på at feje op efter sig selv, hesten eller den væltede trillebør eller spand.

Støv og jord kommer alle vegne fra og finder vej til alle flader, og det bedste man kan gøre, er at trække på skulderne, og når det er helt slemt, så må man finde kosten.

Det betyder dog ikke, at håbet er helt ude, for med plastikspande med låg kan man undgå en hel del af udfordringerne, der opstår, når man forsøger at holde en stald nogenlunde nydelig. Plastikspande er fast inventar i enhver stald, hvor de bliver brugt til en lang række arbejdsopgaver. Typisk bruges de som foder- og vandspande, men de bruges også til at opbevare udstyr og strigler eller til at transportere selvsamme udstyr eller hø for eksempel ud til stævnepladsen. Et hyppigt syn i enhver stald er også den sorte plastikspand på staldgangen, der har mash til at ligge i blød. For alle disse tilfælde gælder den samme udfordring; at undgå at snavs kommer ned i spanden, eller at maden eller udstyret vælter ud, hvis spanden bliver væltet.

Med et plastiklåg undgår man mange af de trælse scenarier, samtidig med at det er mere hygiejnisk, hvis spanden bliver brugt til foder.

Det gælder også under turen til stævnepladsen, hvor man typisk har foder i en spand med i hestetraileren. Med et plastiklåg undgår man at blive mødt af synet af en hestetrailer med foder, hø eller strigler ud over hele gulvet, når man ankommer til stævnepladsen.

Der laves plastiklåg til de fleste standardstørrelses plastiskspande, så uanset hvad behovet er, om det er en lille eller stor spand, er det muligt at få en med låg.

admin