Med den rette skovl til gravemaskine får du projekterne færdig til tiden

Der findes et hav af ekstraudstyr til gravemaskiner og minigravere. Blandt andet en lang række skovle, som har vidt forskellige funktioner, og til vidt forskellige priser. Hav derfor altid formålet in mente, når du vælger en skovl til gravemaskine.

Gravemaskinen er et udbredt redskab i anlægs- og byggebranchen, netop fordi det er en robust og fleksibel maskine. Den kan løse rigtig mange opgaver, som før i tiden blev løst langsommeligt og manuelt. Vi kan takke gravemaskinen for rigtig mange ting, ikke mindst at den sparer os for både tid og arbejdsskader.

Der findes forskellige typer skovle, for eksempel:

  • Graveskovle
  • Lerskovle
  • Risteskovle
  • Planerskovle

Den mest almindelige skovl er en graveskovl, som også kan beskrives som en universalskovl. Den er god til mange formål, men selvfølgelig primært at grave.

Lerskovle er bygget specifikt til at grave i tung og våd lerjord, som ofte kan være meget kompakt og svær at grave i. Den smalle skovl gør arbejdet hurtigere og lettere.

Risteskovle har indbyggede riller i bunden, som lader jord og sand falde ud, mens sten og andre større objekter bliver i skovlen. På den måde sortere man indholdet, samtidig med at man graver.

Planerskovlen er en bredere skovl, som har til formål at skabe jævne og vandrette overflader.

Vælg din næste skovl ud fra dine behov

Med så alsidig en maskine som gravemaskinen er kunsten at udvælge netop det ekstraudstyr, som du har brug for. Tilbehør af god kvalitet er ofte dyrt, og derfor bør du være sikker på, at du har fundet det rigtige, når du gør din investering.

Husk altid at vælge skovl efter din maskines størrelse og kapacitet. Vælger du en skovl, der er for stor, kan du risikere at overbelaste og i sidste ende ødelægge din gravemaskine.

admin