X

Kapok madras – for det optimale sovemiljø

Intet er sødere end synet af baby, der sover – så kær og uskyldsren i sin bløde seng! Men sengen, i hvilken baby tilbringer rigtig meget af sin tid i løbet af sine første leveår, kan være grobund for mange svampe og bakterier, som kan risikere at skabe problemer for dit barn – af den langsigtede slags, i form af astma, allergi og overfølsomhed.

I en traditionel madras kan der, med mindre madrassen luftes daglig, og dynerne vaskes næsten lige så ofte, opstå kolonier af husstøvmider, som har en fest i det fugtige, lune miljø, hvor de kan boltre sig i afstødt hud, som er deres favoritret. Udsættes man for deres efterladenskaber over en længere periode, kan man risikere at udvikle en allergi over for dem – og har man først udviklet én type allergi, er det nemt at udvikle andre. Dette ønsker man – i sagens natur – ikke at udsætte sit lille barn for.

En anden ting, man bør være opmærksom på, når man skal vælge dyner og madrasser til baby, er, at helt små børn ikke selv kan regulere deres temperatur. Derfor risikerer de at få det meget varmt under en dundyne, og dette kan føre til overophedning, hvilket ikke er sundt for et spædbarn. Derfor skal man vælge et materiale, som er luftigt, og som kan transportere varmen væk fra barnets krop. Et sådant materiale er for eksempel kapok.

Hvad er kapok?

Kapok er naturlige plantefibre, som udvindes af frøkapslen på kapoktræet Ceiba Pentranda, som vokser vildt i regnskovene i Syd- og Mellemamerika, indien og det vestlige Afrika. Til fremstilling af fyld til dyner og puder bruges kun de aller fineste fibre fra frøkapslen – fibrene sorteres med en vindmaskine, som blæser de tyndeste fibre længst væk.

De lidt grovere fibre bruges som fyld i madrasser. Kapok er et vandafvisende materiale, da det er bygget op som organisk cellulosebaseret fiber omkranset af et tyndt lag voks. De mange hulrum, som udgør fibrenes konstruktion, gør materialet let, åndbar og varmeledende på én gang.

Kapok går også under navnet ”silkebomuld””, men kan på grund af sin porøsitet ikke væves til metervarer, og bruges derfor næsten udelukkende som fyld i dyner, puder, rullemadrasser og madrasser.

Kapok madras til baby – det sikre og naturlige valg

Kapok har enestående termiske egenskaber, hvilket gør det utroligt velegnet som fyld i netop dyner og madrasser til babyer og småbørn. Med en kapok madras er du sikret, at din baby ikke får det for varmt i løbet af natten, selv i sommerperioden. Der ud over har en kapok madras det store plus, at der på grund af den høje naturlige forekomst af bitterstof i fibrene samt de vand- og fugtafvisende egenskaber ved kapok er virkelig dårlige livsbetingelser for såvel bakterier og svampe som husstøvmider og andre insekter. Derfor er kapok ideelt til at skabe et optimalt sovemiljø for babyer såvel som for større børn – og voksne.

Du kan læse meget mere om kapok madrasser til babyer samt se det store udvalg af kapok madrasser, kapok dyner og kapok puder på babynature.dk

Astrid Pedersen: