Få farve på væggene i hjemmet

Mange nye huse og lejligheder bliver udført i neutrale farver og materialer. Det skyldes dels, at det skal appellere til den brede befolkning og dels, at det skal være let at sælge eller leje ud igen. Når du f.eks. fraflytter en lejlighed, skal du typisk, ifølge lejekontrakten, male væggene i den farve de var, da du flyttede ind – og den farve er ofte hvid.

Vi har samlet et par gode tips til, hvordan du kan få farve på væggene og skabe dybde og personlighed i dit hjem. Læs mere her.

Flot og farverigt tapet

Tapeter er den ultimative måde at få dekorative vægge. Her er du nemlig ikke bundet af en bestemt farve, men kan vælge mellem et hav af forskellige varianter, mønstre, farver og motiver. Tager du f.eks. et kig på fototapet, så kommer der et helt udvalg af fotografier, der er gjort så store, at de passer på et stykke tapet, som du kan hænge op. Så kan du få en hel væg med havudsigt, eksotiske palmetræer, regnskov eller azurblå himmel.

Der findes næsten ingen grænser for, hvilke motiver der kan puttes på et stykke tapet. Tegnefilmsfigurer, rejsemotiver, verdensbilleder, abstrakt kunst, sjove mønstre, collager, grafitti… you name it. Ved fraflytning kan tapetet pilles ned, og så er væggen frisk og fin til den næste lejer eller køber.

Mal dine vægge

De seneste par år er det blevet supermoderne at male en eller flere vægge i en mørk farve for at skabe noget dybde i et ellers meget lyst rum. Mørkeblå, mørkegrøn eller mørkegrå er populære farvevalg, der passer godt til gamle træmøbler i f.eks. teak. De står også rigtig flot til lyse møbler og genstande på grund af kontrasten. Men du kan selvfølgelig male i lige den farve, du har lyst til.

admin